Hjem Interesser

Interesser

Nye tider – nye sider foldes ud

Har købt et flygel, har altid elsket musik og at spille klaver, men har haft flere gamle klaverer der var umulige at stemme, og lød så forfærdeligt så selv katten stak af.

Derudover har jobbet ikke tilladt denne interesse, da jeg har rejst meget i f.bm arbejde.

Stor beslutning, egentlig ville jeg købe et elektronisk klaver – mit største ønske har altid været et flygel, har drømt mig ind i en verden med store flygel koncerter og selvfølgelig mig selv ved tangenterne – drømme er fantastiske, der bestemmer du selv hvor du vil svæve hen.

Min mand er så venlig at følge mig i købet af et klaver, faktisk satte han sig ind i sagerne – min mand overrasker og imponerer hele tiden, hans store og dybe forståelse for mig og mine interesser, er en stor gave.

Så der var vi, i en musikbutik, på 1.sal fyldt op med alle slags klaverer og keyboards. Det første der mødte mig da vi entrede 1.salen, var et flygel, mit hjerte stod stille, min drøm stod der foran mig, kunne ikke flytte mig, vidste i mit stille sind at jeg ikke skulle sætte mig ved flygelet, for så ville jeg ikke komme derfra uden jeg havde købt det.

Min mand kaldte – ”kommer du ikke, der er masser af klaverer der skal afprøves.” Vi havde på forhånd studeret markedet, og lagt et prisniveau, og hvad jeg gik efter. Jeg satte mig ved flere klaverer og spillede, lyttede og følte, tangenterne skal have det rigtige anslag og lyden skal flyde i de rette tone niveauer. Det er en stor drøm at bevæge i sådan en slikbutik – men lidt svært, som at pakke en pose blandede klaverer ned som lørdagsslik.

En sælger kom til, og spurgte ind til, hvad vi præcis søgte og hvilket prisniveau vi var i. Sælgeren præsenterede de forskelige klaver der lå i den angivne pengeramme.

Jeg fandt mig selv fanget i en indre dialog om mine ønsker og hvad jeg havde penge til, og i mellemtiden var min mand ude af min radar, kiggede rundt i rummet og fandt ham ved flygelet. Han lokkede, ”hvorfor kommer du ikke og prøver, vi har vist allerede forhøjet vores prisramme.” Verden stod stille, jeg satte mig ved flygelet, og lod fingrene danse henover tangenterne, jeg var i min egen verden, havde lyst til at blive der lidt længere, men viste godt det var en stakket frist, og at dette ikke var muligt for mig at købe. Men det skulle vise sig at min mand havde en meget afgørende stemme i denne sag.

Det endte med at jeg er blevet ejer af et flygel, jeg er den lykkeligste person i hele verden, skulle knibe mig selv i armen for at mærke om jeg var i live, og ikke befandt mig i en drømmeverden.

Jeg ville tage billeder af flyglet, men min mand sagde at det behøvede jeg ikke, flygelet ville stå hjemme i stuen om en time – wauw, kunne ikke beskrive min glæde.

Imens jeg betalte flygelet var planen at min mand skulle pakke bil sammen med en fra lageret, men desværre, uanset hvad de prøvede kunne det ikke være i bilen – øv. Butikken lovede at pakke og sende med det samme så det var på vores adresse næste dag. Da vi kørte derfra, var jeg målløs, tom for ord, troede ikke det var rigtig, min største drøm nogensinde, var gået i opfyldelse.

Næste dag ankom flygelet, og min mand måtte have hjælpe af en nabo til at bære flygelet ind i huset, og sætte det op, imens så jeg bare på og håbede at flygelet ikke fik ridser i den sorte højglans lakering.

Der står et flygel i stuen, mit flygel, det er en stor lykke, og også et smukt klædeligt møbel.

Katten stikker ikke af mere, han sætter sig til gengæld ved mig når jeg spiller – om det er medlidenhed fra kattens side vides ikke, men jeg forbliver gladelig i troen om at han kan lide det.

Siden ankomsten af flygelet har jeg forsøgt at komponerer lidt musik, og det er en fantastisk sjælelig medicin. Noget af den ny komponeret musik har jeg lagt på min playliste på min telefon, og jeg nyder at lytte til det, selvom det er råmateriale, og om andre kan eller ikke kan lide det er jeg ligeglad med.

Min elendige krop tillader højst 15 min. af gangen sommetider meget mindre pga smerter, og manglende kontrol af kroppen, min højre fod er heller ikke til meget gavn, så venstre fod har været på kursus i at betjene alle pedalerne – og jeg er næsten i mål.

Livet er vidunderligt

Citat ’Smilet er ligesom lyset i livets vindue; det fortæller at sjælen er hjemme’

Citat ’Det allerbedste øjeblik er, når du finder modet til at give slip på det, du ikke kan ændre’

www.livetsforunderligeverden.dk

0 Kommenter
0 FacebookPinterest