HVEM ER JEG

Jeg er en kvinde på 55 år, gift på 32. år, mor til en søn på 32 og en datter på 25, og et barnebarn på vej.

D. 2 maj 2017 var en skæbne dag, hvor stjerner, planeter og universet stod forkert i forhold til mit liv. Gennemgik en rutineoperation som ikke gik som planlagt.

Fra den ene dag til den anden mistede jeg alt hvad min identitet var bygget op omkring, min arbejdsidentitet, som altid har været min drivkraft. Dermed ikke sagt at min familie ikke er min drivkraft, de er den bærende del af min identitet og mit fundament. I disse tider hvor arbejde og privatliv smelter sammen får arbejdslivet en fremtrædende rolle.

Jeg blev sendt ud i intetheden, frit fald i universet, i mit livs omvæltning. Tænker, hvad jeg dog har gjort siden jeg er endt i denne situation.

Citat – ‘udfordringer og ulykker kommer kun til dem der kan håndterer, det’ men det er en misbrugt kliché, hvorfor er der så alt den elendighed i verden.

Jeg var på toppen af min karriere, arbejdede med min passion, elskede mit arbejde, men måtte imod min vilje sige farvel til denne del af mit liv, hvilket er en stor sorg.

Livets rutsjetur var sat ind, fandt mig selv spændt fast i en rutsjebanevogn uden kendskab til sværhedsgraden, og det skulle vise sig at denne rutsjetur har opture og nedture, lop, og direkte udsigt til afgrunden. Hvad er det for et liv, stop jeg vil af, jeg har ikke bedt om denne tur.

Er det her livets ende, er det her jeg skal lægge mig ned og vente på at livet ender, eller sorgen tager livet af mig, eller er det tid til at nedskrive ‘min sidste vilje’.

Citat ‘når man har stået tilstrækkeligt længe ved afgrunden, lærer man at nyde udsigten’.

Det var ikke kun mit liv der blev /er ramt, men hele familien, venner, alle omkring mig.

Det har taget mig 2 år at nå her til hvor jeg tør være åben omkring min situation.

Mit liv bliver aldrig det samme igen. At stå ansigt til ansigt med den konstatering at der ingen fortrydelsesret er, ej heller en reklamationsret, er total frit fald.

Det tvang mig til at endevende mit liv, og udarbejde en risikoanalyse på hvor stor risikoen er for at jeg kommer igennem og ud på den anden side. Kan jeg lykkes med at ville livet, livet som det er resten af livet.

I lyset af dette har jeg besluttet at starte en blog, der omhandler, accept, sorg, glæde, åbenhed, og nye tiltag. Familien, job, dagligdagen og dets gøremål, hvordan er det at rejse rundt i verden med disse udfordringer, hvordan og hvad kan jeg selv gøre for at få et så normalt liv som muligt.

Ændre på de sorte dage til lyse dage, og finde formelen for overførsel til min livskonto, og generer nogle livsrenter.

Citat ’Venner er stille engle, der løfter os op, når vores vinger har problemer med at bære’

Selvom andre har ødelagt mit liv, ændre det ikke på at se indad, starte med mig selv, og derfra opbygge min egen solide platform.

Citat ’Du kan samle nødderne, der falder på din vej, men du må selv knække dem’

Jeg havde aldrig overlevet alt dette, hvis det ikke havde været for min mand, børn, svigerbørn, familie, veninder, venner, deres standhaftighed, at være der for mig, uanset hvor urimelig jeg er / var.

Foran mig står en kæmpe elefant der skal fortæres før jeg er i mål. Og hvad er det man siger – elefanter skal spises i små bider, og min elefant er enorm. Efter fortæring af elefanten er der sikkert udlagt snuble tråd, og uoverstigelige bjerge.

Ser mig selv mere rummelig nu, tingene foregår i et andet tempo, og livet er jo dejligt, tror jeg er hoppet ud af min navle og begyndt at betræde mit nye uberørte liv.

Citat ’Nogle mennesker giver deres bekymringer svømmeundervisning i stedet for at drukne dem’

Kære læsere af bloggen, jeg vil gerne tage jer med på min rejse, hvor i til enhver tid må komme med jeres indspark, jeg har brug for jer og alt jeres erfaring og guldkorn, så alt er velkomment.

Jeg er ingen skrive ørn, så undskylder på forhånd for tastefejl, grammatiske fejl udtryk og alt det andet.

På snarligt gensyn

LIDT OMKRING MIN BLOG

Bloggen er under konstruktion, og vil være oppe og køre snarest, her er et lille smugkig ind i hvad I kan forvente.

I denne blog vil jeg gerne tage jer med på en alvorlig og humoristisk rejse i mit liv, min dagligdag, almindelige gøremål, dobbeltmoralske ironiske hjernevrid, rejser på handicapklasse, de hårde grimme uoverstigelige ting og en større virkeligheds forståelse for det at være handicappet.

Jeg er ikke født handicappet men er desværre blevet påført handicaps sent i mit liv.

Bloggen er tænkt som en dagbog og tilhørende mulighed for at kommenterer.

Den er under opbygning og løbende vil der blive tilføjet relevante områder.

Eksempel på hvad det kan være:

Familien

Hverdagen

Den nye personlige platform at stå på

At kunne være i sig selv

Handicaprejser

Hjælpemidler

Det offentlige system

Sorg

Glæde og meget mere, læser af bloggen er altid velkommen til at byde ind